Mexikansk rejesuppe

Mexikansk rejesuppe
 
Forfatter:
Opskrift type: Suppe
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 1 stor kartoffel i ikke for tynde skiver
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1 boullionterning (fiske)
  • 4 dl vand
  • 2½ dl piskefløde
  • 1 lille ds. ferskner skåret i små stykker
  • 200 gr. rejer
  • Karry
  • Cayenne peber
  • Barbecuesauce ½ fl
  • Ketchup
  • Peber
  • Salt
Fremgangsmåde
  1. Det hele svitses i margarine i en gryde, der
  2. tilsættes salt og peber, samt boullionterning og vand.
  3. Det hele simrer til det er mørt og tages så af varmen.
  4. Der tilsættes piskefløde, ferskner og rejer.
  5. Det hele krydres med karry, cayenne peber, barbecuesauce, ketchup, peber og
  6. salt.
  7. Serveres med hvidløgsflütes.

 

Udgivet i Suppe | Skriv en kommentar

Gullaschsuppe

Gullaschsuppe
 
Forfatter:
Opskrift type: Suppe
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 500 g oksekød i terninger
  • 500-600 g kartofler i terninger
  • 2 store løg grofthakkede
  • 2 spsk paprika
  • 1 ds koncentreret tomatpuré (ca. 140 g)
  • 1 flødeost med hvidløg
  • salt og peber
  • 1½ l oksebouillon
  • olie til bruning af kødet
Fremgangsmåde
  1. Skær oksekød og kartofler i terninger, ca. 1 cm. Brun kødet i lidt olie, og tilsæt løg og paprika. Rør tomatpureen i sammen med bouillonen. Rør osten ud i lidt bouillon, og kom den i suppen sammen med kartoflerne (osten kan godt gryne lidt, men koger jævn i suppen). Kog under låg ved svag varme, til kødet er mørt, ca. 1 time.
  2. Smag til med salt og peber.
  3. Serveres med grove flütes.

 

Udgivet i Opskrifter, Suppe | Skriv en kommentar

Helstegt skinkemignon med purløgssauce

Helstegt skinkemignon med purløgssauce
 
Forfatter:
Opskrift type: Hovedret
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 1 stk skinkemignon
  • 1 dl boullion eller hvidvin
  • 1 løg
  • Salt og peber
  • 2 dl cremefraiche
  • 1 bdt purløg
  • maizenamel
Fremgangsmåde
  1. Skinkemignonen steges i smør, derved puttes 1 dl bouillon eller hvidvin ved, samt 1 lille løg.
  2. Husk at krydre med salt og peber.
  3. Lad det simre i ca. 20 minutter ved svag varme vend den efter 10 minutter.
  4. Derefter tages kødet op og skal stå at trække imens sovsen laves, tilsæt 2 dl cremfraiche samt maizenamel smag til med salt og peber. Til sidst tilsættes en masse purløg. Kødet skæres i tynde skiver.

 

Udgivet i Hovedret | Skriv en kommentar

Florentinerlaks

Florentinerlaks
 
Forfatter:
Opskrift type: Forret
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 4 skiver toastbrød
  • 4 spsk mager kvark
  • 2 håndfulde spinatblade
  • røget laks, gerne Østersølaks, skåret i tynde strimler
  • 4 æggehvider
  • friskkværnet peber
Fremgangsmåde
  1. Toastbrødet ristes og smøres med kvark. Spinatbladene vaskes godt og puttes i en varm gryde. Spinaten vendes hele tiden og afgiver hurtigt så megen vædske, at den sauteres i sin egen væde. Spinatbladene afdryppes og fordeles på brødet, hvorefter laksen lægges på. Øverst lægges æggehvider(minus blomme) vendt på en slip-let pande. Krydr retten med friskkværnet peber.

 

Udgivet i Forret | Skriv en kommentar

Ratatouille

Ratatouille
 
Forfatter:
Opskrift type: Tilbehør
Antal personer: 6
Ingredienser
  • 3 Peberfrugter rød, gul, grøn
  • 2 Courgetter
  • 1 Aubergine
  • 3-4 Løg
  • 4 Tomater
  • 6 fed hvidløg
  • 2 Laurbærblade
  • 1 tsk stødt basilikum
  • 3-4 spsk olivenolie
  • Salt
  • Peber
Fremgangsmåde
  1. Skær alle grøntsager i grove stykker, og vend dem med laurbærblade, basilikum, salt, peber og olivenolie.
  2. Bred dem ud i et lag på en plade med bagepapir, og bag dem møre og sprøde i ovnen ved 225 grader ca. 30 min.
  3. Vendes 3-4 gange undervejs.

 

Udgivet i Tilbehør | Skriv en kommentar

Kyllingefarsbrød med Druesalsa

Kyllingefarsbrød med Druesalsa
 
Forfatter:
Opskrift type: Hovedret
Antal personer: 4
Ingredienser
  • Farsbrød:
  • 500 g kyllingefars
  • Salt
  • Peber
  • 1 æg
  • 1 dl hvedemel
  • 1 lille finthakket løg
  • 125 g champignon
  • 35 g hasselnødder
  • 75 g revet emmentaler
  • Druesalsa:
  • ½ kg blå og grønne druer
  • 1 bdt forårsløg
  • ¼ dl citronsaft
  • ½ dl olivenolie
  • Salt
  • Peber
Fremgangsmåde
  1. Rør kød sammen med salt, peber, æg, hvedemel og løg. Hak champignon og nødder groft og kom dem i farsen. Form farsen til en aflang rulle og rul den i revet ost. Bag rullen ved 200 grader ca. 30 min i et smurt ovnfast fad.
  2. Druesalsa:
  3. Halver druerne og fjern stenene. Hak forårsløgene fint og bland dem med druerne. Vend det hele rund i olie og citronsaft og krydr med salt og peber.

 

Udgivet i Hovedret | Skriv en kommentar

Hot relish

Hot relish
 
Forfatter:
Opskrift type: Tilbehør
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 9 røde chili
  • 1 løg
  • 6 fed hvidløg
  • 3 spsk. vindruekerneolie
  • 1½ tsk. ingefær
  • 3 tsk. rørsukker
  • 6 spsk. limesaft
  • 3 dl kokosmælk
  • Salt
Fremgangsmåde
  1. Sauter løg og hvidløg i olie. Tilsæt resten af ingredienserne og varm det igennem. Blend det hele og smag det til med salt.

 

Udgivet i Tilbehør | Skriv en kommentar

Kyllingebryst i karrysauce

Kyllingebryst i karrysauce
 
Forfatter:
Opskrift type: Hovedret
Antal personer: 6
Ingredienser
  • 5 spsk solsikkeolie
  • 2 tsk sorte sennepsfrø
  • 1 tsk bukkehornsfrø
  • 1 håndfuld murraya-blade (karry blade)
  • 3 grønne chillier
  • 2 ingefærknolde (tommelfingertykkelse)
  • 3 løg
  • 1 tsk stødt chilli
  • 1 stor tsk gurkemeje
  • 6 blommetomater
  • 1 vinglas vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 tsk salt
  • 6-8 Kyllingebryster
Fremgangsmåde
  1. Varm en gryde op og hæld olie i. Tilsæt sennepsfrøene.
  2. Når de "popper", tilsættes bukkehornsfrø og murraya-blade.
  3. Skru ned for varmen. Skær enderne af chillierne, skær dem igennem på langs og skrab kernerne ud.
  4. Skær chillierne i tynde strimler og læg dem i gryden.
  5. Skræl ingefærknoldene, riv dem og tilsæt dem. Hak løgene fint og tilsæt dem, stødt chilli og gurkemeje.
  6. Rør rundt i blandingen. Blend eller hak tomaterne fint og hæld dem ned i blandingen.
  7. Tilsæt vand, kokosmælk og salt. Lad saucen simre i 5 minutter og smag til.
  8. Skær kyllingen i tynde skiver og læg dem ned i saucen. og lad den koge 5-10 min. indtil kyllingen er gennemstegt.
  9. Serveres med ris og flütes.

 

Udgivet i Hovedret | Skriv en kommentar

Killer-Kartofler

Killer-Kartofler
 
Forfatter:
Opskrift type: Tilbehør
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 1 kg små, renvaskede kartofler
  • 1 spsk Sambal Olek (chilisauce)
  • 1 spsk sød chilisauce
  • 4 spsk olivenolie
  • 2 spsk friskpresset citronsaft
  • 2 tsk groft salt
Fremgangsmåde
  1. Hæld alle ingredienserne i en ren plastikpose, og miks det rigtig godt sammen. Bred kartoflerne ud i et enkelt lag i en bradepande og hæld resten af sovsen ud over kartoflerne. Sæt kartoflerne i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter.

 

Udgivet i Tilbehør | Skriv en kommentar

Chilimayo – til kartofler

Chilimayo - til kartofler
 
Forfatter:
Opskrift type: Tilbehør
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 2 dl mayonnaise
  • 2 dl græsk yoghurt
  • 2 tsk Sambal Olek
  • 2 spsk Mangochutney
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk salt
Fremgangsmåde
  1. Bland alle ingredienserne sammen – gerne dagen før – og stil mayoen på køl.

 

Udgivet i Tilbehør | Skriv en kommentar